Tre personer i kritisk tilstand efter sammenstød med gyllevogn
Der er helt spærret på Sevelsvej nær Vinderup, efter at der fredag eftermiddag har været en ulykke.
Tre personer er i kritisk tilstand, efter at en personbil fredag eftermiddag er kørt sammen med en gyllevogn på Sevelvej nær den vestjyske by Vinderup.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Til at starte med oplyste politiet, at der var seks personer i personbilen, men det tal er siden blevet opjusteret til syv.
To af dem bliver bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby, mens de øvrige bliver bragt til Regionshospital Gødstrup.
De fire, der ikke er i kritisk tilstand, har behandlingskrævende skader, oplyser politiet.
Ulykken er sket ved Sevelsvej 77. Der er helt spærret på vejen, og det vil der være i en "rum tid", skriver politiet på X.
- Find alternativ rute selv, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj oplyser, at en bilinspektør er blevet kaldt til ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde