Tre personer sigtes for drab: Træet blev fældet med vilje, mener politiet
55-årig mand mistede livet i Sorø ved at et træ væltede ned over hans bil. Onsdag lå der blomster ved træet Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Tre unge mænd er anholdt i en sag om træfældning, der har kostet en mand livet i Sorø
Tre personer sigtes for drab i sagen, hvor en 55-årig mand er blevet dræbt, fordi et træ væltede ned over hans bil.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på et pressemøde onsdag aften i Næstved, hvor flere medier er til stede.
Politiet mener, at træet blev fældet med vilje. Derfor sigtes de anholdte for drab.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt der har været en relation mellem den dræbte og de tre sigtede.
Politiet arbejder ud fra en teori om, at den 55-årige var det på forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
De tre sigtede er unge mænd, oplyser politiet, som dog ikke oplyser aldre.
Samtidig lyder det fra politiinspektør Kim Kliver på pressemødet onsdag aften, at det ikke kan afvises, at der kan komme flere anholdelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde