Tre rockerborge i Jylland tvinges til lukning
Der er fortsat risiko for, at rockerklubben Satudarah vil angribe Bandidos i Jylland. Med den begrundelse har politiet fredag forlænget lukningen af Bandidos-tilholdssteder i Aalborg, Randers og Horsens. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth/arkiv
/ritzau/Meyer Kenneth/arkiv
Tilholdssteder for Bandidos i Horsens, Randers og Aalborg kan blive mål for angreb, vurderer politiet.
Tre af rockerklubben Bandidos' klubhuse i Jylland må fortsat holde lukket. Politiet har fredag besluttet at forlænge lukningen af tilholdsstederne i Horsens, Randers og Aalborg i yderligere syv dage.
Årsagen er en konflikt mellem Bandidos på den ene side og Satudarah på den anden, fremgår det af en pressemeddelelse.
Satudarah har i øvrigt selv rømmet sit klubhus på Gl. Aarhusvej 229 i Viborg, og derfor ser det lokale politi ikke noget behov for at forlænge forbuddet mod at opholde sig på denne adresse.
Ifølge Rigspolitiet er der risiko for, at de tre andre klubhuse, der er tilholdssted for Bandidos, kan blive angrebet.
Politiets indgreb blev indledt 10. november, og fredag har politidirektørerne altså besluttet en forlængelse i syv dage.
- Det er stadig borgernes tryghed og sikkerhed, der er i centrum for os, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.
Folk advares om, at man risikerer en straf på op til fængsel i to år, såfremt man overtræder forbuddet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde