Røveriet mod forretningen på Nørregade i Vejle er sket lørdag formiddag, oplyser politiet, som nu håber på gode oplysninger fra vidner.
De tre mænd løb først ad Nørregade mod nord og fordelte sig så i hver sin retning.
Hvis folk har set mændene cirka klokken 9.35, er Sydøstjyllands Politi interesseret i at få besked.
Den tre mænd har ifølge signalementet udenlandsk baggrund, muligvis er de østeuropæere.
Den ene var iført en kort, sort jakke og lyse bukser. Han er i 20'erne, spinkel af bygning og har kruset sort hår.
- Med en hammer smadrede de glasmontrer i forretningen, siger vagtchef Lars Thomsen.
Lørdag eftermiddag er det usikkert, om en af røverne også truede urmageren og hans ansatte med en pistol - eller om deres våben udelukkende var peberspray.
En af politiets teorier er, at mændene efter at være løbet i hver sin retning muligvis senere mødtes i en bil.
Men dette er kun en af flere muligheder, understreger politiet.
I første omgang er der ikke oplysninger om udbyttets størrelse. Smykkerne blev proppet i en medbragt sort sportstaske.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde