Søndersø på Fyn blev torsdag eftermiddag udsat for to røverier. Først var der tale om et røveri i en mindre målestok, som gik ud over en frisørsalon, men et par timer efter måtte en bank stå for skud.
Det drejer sig om Nordeas filial på Toftekær i Søndersø. Klokken 17.41 smadrede to sortklædte mænd ruden og trængte ind i banken.
- De må have haft kendskab til, hvad der foregår. For personalet var på det tidspunkt ved at bære penge fra kundeområdet ind i pengeskabet, fortæller politiets vagtchef Erik Halkær.
Gerningsmændene, der var fuldt maskerede med elefanthuer, var umiddelbart ikke bevæbnede under røveriet.
Til gengæld havde de en kumpan ventende udenfor i en sort Audi.
- De er kørt fra stedet i ukendt retning, fortæller Erik Halkær.
Politiet arbejder nu ud fra en teori om, at røveriet kan have en forbindelse til røveriet tidligere på dagen mod frisørsalonen. Det skete klokken 15.15.
- Den ligger i hvert fald i samme område. Der er vel ikke mere end 100 meter mellem frisøren og banken, fortæller Erik Halkær.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker