Tre rumænere dømt for at stjæle 390 kilo kobberkabel
Tre rumænske statsborgere er mandag idømt fængsel i fire måneder for tyveri af 390 kilo kobberkabel, som stammer fra tyveri langs et jernbanespor tilhørende Banedanmark, oplyser Københavns Politi.
Mændene er i alderen 20-23 år, og de blev anholdt efter tip fra en hundelufter.
Hundelufteren havde bemærket en teltlejr ved et grønt areal i Københavns SV-kvarter. Ved anholdelsen fandt politiet de 390 kg kobberkabler.
De tre mænd blev alle idømt 4 måneders fængsel med efterfølgende udvisning af Danmark.
- Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at retten dømte efter straffelovens bestemmelser om groft tyveri, og at man på den måde sender et signal om det helt uacceptable i den her form for tyverier, siger anklager Kristoffer Petersen.
- De manglende kabler kunne have medført livsfare for personer, hvis f.eks. en køreledning var faldet ned i nærheden, fortæller han.
Retten fandt tyveriet skærpende, fordi de stjålne kabler fungerede som en slags "HFI-relæ" på jernbanesporet.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet