Tre sager på vej om skarpladte våben
På denne parkeringsplads blev to mænd anholdt med en skarpladt revolver. Foto: ©Jan Knudsen
©Jan Knudsen
I alt fire personer står tiltalt for at besidde skarpladte våben.
Det er nogle alvorlige sager som der skal afgøres i Retten i Nykøbing torsdag i næste uge.
I de to sager, som skal for retten i den kommende uge, er der to, der er tiltalt for at besidde skarpladte våben under særligt skærpende omstændigheder. Hvis de dømmes for forholdene, koster det minimum to års ubetinget fængsel, som følge af at Folketinget sidste år skærpede strafferammen.
I den ene sag er en 36-årig og en 45-årig mand tiltalt for at medbringe en skarpladt tromlerevolver fra Præstevænget til parkeringspladsen foran Fakta i Jernbanegade i Søllested, hvor de blev anholdt i en bil med det skarpladte våben midt i november.
De er også tiltalt for forinden at skyde med den pågældende revolver i en lejlighed i Præstevænget.
Sagen har ikke noget med banderelationer at gøre. De tiltalte har siddet varetægtsfængslet, siden de blev anholdt 15. november.
Den anden sag samme dag har heller ikke noget med banderne at gøre. Den har ikke tidligere været offentligt omtalt.
Den opstod, da betjente fra afdelingen for organiseret kriminalitet rykkede ud til en adresse på Søllehusvej ved Sæbyholm øst for Nakskov. Her er to mænd på 26 og 28 år tiltalt for at opbevare en funktionsduelig salonriffel sammen med 27 patroner, kaliber 22.
En tredje sag, hvor to unge mænd med banderelationer blev anholdt med et skarpladt våben i Søllested, skal også behandles i retten og er berammet til om et par uger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde