Tre sigtes for voldsomt rambuktyveri
Det voldsomme rambuktyveri mod Dayz-feriecentret i Rønbjerg er måske ved at blive opklaret.
Politiet har anholdt tre mænd i Vesthimmerland, og de tre fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag, skriver nordjyske.dk.
Det var natten mellem 29. og 30. januar, at en gummiged brasede gennem muren ved feriecentret, hvorefter gerningsmændene forsvandt med bankboksen.
Hos Nordjyllands Politi ønsker man ikke at røbe noget om udbyttet. Kort efter kuppet blev bankboksen fundet i en vindmøllepark nær Aggersund. Men den var tømt for værdier.
Anholdelserne er sket tirsdag eftermiddag fra klokken 14 til 18 på forskellige adresser, oplyser vicepolitikommissær Johan Nielsen. Mændene er henholdsvis 19, 23 og 31 år.
I forbindelse med aktionen har politiet fundet en stor mængde tyvekoster, og nogle stammer muligvis fra andre rambuktyverier, skriver nordjyske.dk.
- Man kan forvente, at de bliver sigtet for andre forhold, siger Johan Nielsen til Ritzau.
Gummigeden, der blev brugt i Rønbjerg, er i øvrigt præcist den samme, som blev anvendt mod en Nordea-filial i Aalestrup i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde