Den voldsomme arbejdsulykke ved Radsted i går, hvor en mand blev ramt af et træ under træfældning har fået et alvorligt efterspil.
Ulykken skete omkring middagstid, da et træ, der skulle fældes, pludselig væltede halvt ud på Nykøbingvej, og i faldet ramte det en 38-årig polsk medarbejder, som fik voldsomme skader på sine ben og derfor blev fløjet direkte til behandling på Rigshospitalet, og meldingen herfra er ifølge TV2 Øst, at manden risikerer at miste sit ene ben.
Men ulykken har også fået konsekvenser for det firma, som manden arbejdede for.
Det drejer sig om Haveselskabet Skovbyholm Grønt, som Arbejdstilsynet ifølge TV2 Øst efterfølgende har udstedt tre såkaldte strakspåbud til.
Påbuddene går ifølge TV2 Øst på, at arbejdet ikke blev udført forsvarligt, at der ikke blev givet de nødvendige instrukser om lige netop det træ, manden blev ramt af, samt at medarbejderne i virksomheden skal have psykologhjælp.
Arbejdstilsynet mener nemlig, at ulykken kunne have været undgået.
- Det er noget, som man skulle have forebygget. Det har vi meddelt firmaet i dag i form af de tre strakspåbud, siger områdechef i Arbejdstilsynet, Jens Rise Rasmussen, til TV2 ØST.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie