Tre taget for biltyveri

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Tre mænd anholdt på Lolland for biltyveri på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre mænd er blevet anholdt for et biltyveri i Nykøbing i går, torsdag.

Biltyveriet skete klokken 18.40 på Vendsysselvej. Her havde føreren af en hvid Nissan Qashqai ladet sin bil stå med nøgler i, og det benyttede tyve sig af.

Politiet ledte efter bilen hele aftenen, og kort før midnat blev den standset på Nykøbingvej, der fører til Sakskøbing. Tre mænd i bilen blev anholdt og sigtet for biltyveriet.

De tre anholdte er en 28-årig mand fra Sakskøbing, en 19-årig mand fra Nykøbing og en 20-årig mand uden fast bopæl. Alle tre mænd er i forvejen kendt af politiet.