Tre taget med kokain på diskotek
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix, arkivfoto
David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Tre unge mænd blev tilbageholdt af dørmænd, mistænkt for at handle med euforiserende stoffer.
Tre unge mænd blev alle anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, efter at de natten til lørdag blev fundet i besiddelse af kokain.
De tre, der alle var gæster på diskoteket Kalas i Nykøbing, havde hver især en mindre mængde af stoffet på sig og blev udover sigtelsen også udstyret med et forbud mod at komme på Kalas, oplyser lokalpolitiet.
Der er tale om en 19-årig fra Nykøbing, en 20-årig fra Nakskov og en 17-årig fra Nysted.
Ifølge politiets døgnrapport var det diskotekets dørmænd, der havde tilbageholdt de tre på grund af mistanke om handel med euforiserende stoffer.
Den ene af de tre nægtede i øvrigt ifølge døgnrapporten at oplyse sit navn til politiet. Han ville heller ikke efterkomme patruljens anvisninger og kaldte desuden politiet for "fucking pansersvin og idioter".
Han blev derfor anholdt og sigtet for at overtræde både ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker