Tre teenagere er varetægtsfængslet for gaderøveri i Haderslev
Søndag er tre teenagere blevet varetægtsfængslet for gaderøveri. De nægter sig skyldige. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fire drenge blev lørdag ifølge politiet truet med kniv til at udlevere mobiltelefoner og overføre penge.
To 18-årige mænd og en 19-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i to uger for et gaderøveri mod fire 15-årige drenge i Haderslev.
De tre mænd nægter sig skyldige. De har ikke kæret afgørelsen.
Det står klart efter et grundlovsforhør søndag eftermiddag, oplyser vagtchef for Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær.
Tidligt søndag morgen kom det frem, at de tre mænd var blevet anholdt.
Politiet mener, at de med kniv har truet fire 15-årige drenge fra Haderslev til at udlevere deres mobiltelefoner og overføre penge via MobilePay.
Røveriet blev anmeldt klokken 21.22.
Det fandt sted nær en skole på Moltrupvej i Haderslev.
- De fire teenagere kommer gående på gaden, da de bliver truet til at gå ind i en skolegård, hvor røveriet så finder sted, sagde vagtchef Ole Aamann tidligt søndag morgen.
Ingen af de forurettede kom fysisk til skade under hændelsen.
Vagtchefen ville søndag morgen ikke udtale sig om, hvorvidt politiet i forvejen kender de tre formodede gerningspersoner.
Men det er ifølge vagtchefen ikke ret normalt at indlede en kriminel løbebane med et gaderøveri.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker