Tre teenagere fængslet for angreb med rør og økse
Tre teenagere fra Nordsjælland er nu varetægtsfængslet i en sag om grov vold mod en 19-årig mand. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Nils Meilvang
Tre unge mænd er sigtet for at have slået en jævnaldrende med et rør og hugget ham i hoften med en økse.
Tre teenagere fra Nordsjælland er nu varetægtsfængslet i en sag om grov vold mod en 19-årig mand.
Det skriver Helsingør Dagblad.
De tre, der er 17, 18 og 18, er sigtet for at have tævet den jævnaldrende mand natten til lørdag på Sauntevej i Hornbæk.
Gerningsmændene slog offeret i hovedet med et rør og huggede ham i hoften med en økse.
Det var onsdag, at de to 18-årige blev fremstillet.
Det skete bag lukkede døre, da anklagemyndigheden mente, at det kunne være til skade for efterforskningen, hvis pressen og andre var til stede under forklaringerne fra de sigtede.
Man mente nemlig, at en tredje person var på fri fod. Her var der så angiveligt tale om drengen på 17.
Den ene af de tre erkender sig delvist skyldig, mens de to andre nægter sig skyldige.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker