Tre trafikuheld
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Flere lokale trafikuheld i weekenden.
En 34-årig mand fra Rødby kørte søndag kort efter klokken 20 frontalt ind i en bil, der holdt parkeret på Bursøvej. Manden kom kørende mod nord ad Bursøvej, da han af ukendte årsager kørte ind i bilen, som holdt i højre side ad vejen.
Der skete ifølge politiet ingen personskade ved uheldet, men der var store skader på begge biler.
Den 34-årige blev anholdt, da politiet skønnede, han var spirituspåvirket.
En 19-årig mand fra Maribo kørte lørdag kort for klokken 12 ud foran en anden bil på Nakskov Landevej. Manden kom kørende ad Skørringevej og skulle ud på Nakskov Landevej, og politiet formoder, at han ikke overholdt sin vigepligt. Da han kørte ud fra T-krydset, blev hans bil påkørt af en 70-årig mand fra Rødby.
Mens den 70-årige slap fra uheldet uden skrammer, måtte den 19-årige bilist, og en ligeledes 19-årig passager fra Nakskov, en tur til Nykøbing Falster Sygehus til kontrol. De slap dog også fra uheldet uden kvæstelser, oplyser lokalpolitiet.
En 20-årig kvinde fra Nakskov kørte lørdag ved 13-tiden galt på Højreby tæt ved Gurreby.
Af ukendte årsager mistede kvinden herredømmet over sin bil og påkørte et træ i siden af vejen.
Kvinden slap uskadt fra uheldet, men der var store skader på fronten af bilen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet