Tre unge bildræbt ved Bjerringbro

En bilulykke på Hagenstrupvej øst for Bjerringbro kostede tidligt søndag morgen tre unge mennesker livet, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet fik meldingen om ulykken kl. 04.40. Det var en fjerde passager i bilen, som det lykkedes at slå alarm på sin mobiltelefon trods sine kvæstelser.

Der er tale om en soloulykke i en blød vejkurve, fortæller vagtchefen på Politigården i Aarhus, hvorfra man er i færd med at underrette pårørende.

Efter at føreren af bilen havde mistet herredømmet over køretøjet, rullede det rundt og brød i brand.

De tre omkomne er unge mænd.

/ritzau/

Tre unge mænd har mistet livet i en voldsom ulykke i nærheden af Bjerringbro, hvor deres bil brød i brand.

Offentliggjort Sidst opdateret