Københavns Politi har anholdt tre unge mænd på 19 og 20 år efter et røveri torsdag eftermiddag mod en Danske Bank-afdeling på Amagerbrogade.
Mændene blev anholdt i nærheden af banken. De var i besiddelse af et våben og udbyttet fra røveriet.
- Vi betragter røveriet som opklaret, siger den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Gunnar Nørager.
Røveriet fandt sted ved 15-30 tiden, da en maskeret ung mand indfandt sig i banken. Han truede med en kniv, hoppede over skranken og forsynede sig med penge fra bankens kassebeholdning.
Da politiet kom, kunne vidner give så gode signalementer og andre oplysninger, at ordensmagten hurtigt fik anholdt røveren og to andre mænd, der havde holdt vagt uden for banken.
- Det er super godt gået af vidnerne, der kunne vise politiet på vej, siger Gunnar Nørager.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde