Tre unge mænd blev tirsdag fængslet for et mislykket hjemmerøveri i Københavns nordvestkvarter.
De tre mænd på 18, 19 og 20 år blev varetægtsfængslet i fire uger i et lukket grundlovsforhør.
Røverne bankede sent mandag aften på døren hos en mand på Toldskrivervej i nordvestkvarteret. Da han åbnede, masede røverne sig ind i hans lejlighed.
- De truede ham med nogle af hans egne køkkenknive til at udlevere pas, pung, kontanter og et mastercard, før de forsvandt igen, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Lars Feldt.
Kort efter fik politiet en melding om et indbrud i et kælderrum på den nærliggende Perlestikkervej.
- Da vi nåede frem, traf vi tre personer i kælderen, og de havde koster fra hjemmerøveriet på sig, fortæller Lars Feldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde