Tre unge mænd frifindes ved Vestre Landsret i Viborg for en voldtægt på Fredericia Banegård.
Dermed underkender landsretten i anden omgang forklaringen fra en pige, der var 15 år, da den påståede voldtægt fandt sted september 2008. De tre unge på 16, 18 og 18 år blev i første omgang idømt fængselsstraffe ved Retten i Kolding på to, to og to år og tre måneders fængsel. Senere blev dommene stadfæstet i Vestre Landsret.
Men Den Særlige Klageret bestemte, at sagen skulle gå om. Det skete, da en bror til en af de tre unge uden pigens vidende optog det på video, da hun betroede ham, at voldtægten var løgn.
Oprindeligt forklarede pigen, at to af de unge holdt hende fast, mens den tredje voldtog hende. Den forklaring ændrede hun fredag i landsretten, da hun nu forklarede, at to af dem havde holdt vagt udenfor toilettet.
De tre unge mænd kan nu forsøge at opnå erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Pigen er sigtet for falsk anmeldelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker