Tre unge truer sig til penge i Dagli' Brugsen
Tre unge mænd trådte torsdag aften ind i Dagli' Brugsen på Rybjerg Allé i Herlev og truede med kniv personalet til at udlevere indholdet af kasseapparaterne. Det oplyser Vestegnens Politi.
- Det er endnu sparsomt, hvad vi kan levere af signalement. Men der er tale om tre unge mænd omkring de 20 år, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Michael Bundgaard.
De er af udenlandsk herkomst, og de var iført sort joggingtøj og sorte huer. Den ene af dem havde en hvid jakke på.
Politiet håber nu, at supermarkedets overvågningsbilleder og vidneafhøringer kan bidrage til opklaringen af de tre unge mænds identitet.
Der var ingen tilskadekomne som følge af det grove røveri.
Det vides endnu ikke, hvor stort et beløb de tre røvere slap af sted med.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker