Tre varetægtsfængsles i isolation i hemmelig sag fra Tingbjerg
Tre personer er anholdt under politiaktion i København fredag. Hvad de tre beskyldes for, holdes hemmeligt.
En stor politiaktion i Tingbjerg i København fredag aften har ført til, at tre personer lørdag er blevet varetægtsfængslet i isolation frem til 31. august.
Det er resultatet af dagens retsmøde, skriver DR.
Sagen skal herefter behandles igen, da folk kun må varetægtsfængsles i isolation i 14 dage. Ved normal varetægtsfængsling er grænsen fire uger.
Hvad de tre beskyldes for, holdes imidlertid hemmeligt. Retsmøderne foregår bag såkaldt dobbeltlukkede døre, oplyses det i Københavns Politi til Ritzau.
Aktionen fandt sted ved 18-tiden fredag, og Ekstra Bladet kunne berette om, at der var mellem 15 og 20 betjente i området.
Nogle beboere var chokerede over synet af de svært bevæbnede politifolk, skrev eb.dk fredag.
Tilsyneladende deltog betjente fra den såkaldte aktionsstyrke fra PET i aktionen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker