Tre voldtægter fører til udvisning af bosnisk mand
Kvinder på 55 og 66 år blev overfaldet af nu 34-årig mand. Ofrene er blevet kaldt skrøbelige.
En bosnisk mand er tirsdag af Østre Landsret blevet dømt for seksuelle overgreb på tre kvinder. Forbrydelserne skete ved Brædstrup, Frederiksværk og Hundested.
Straffen er fastsat til fængsel i seks år, ligesom han udvises af Danmark, oplyser senioranklager Line Scharf fra Statsadvokaten i København.
Landsrettens dom er en skærpelse i forhold til det resultat, som Retten i Hillerød nåede frem til i september sidste år.
Dengang fik den 34-årige Amir Cavka en betinget udvisning, ligesom straffen var fem år og seks måneder.
To af ofrene var 55 år, og den sidste var 66 år. De to førstnævnte blev overfaldet på parkeringspladser ved henholdsvis Brædstrup og Frederiksværk.
Den tredje kvinde blev opsøgt i sit hjem i Hundested. Gæsten troppede op og sagde, at han ville opkræve en gæld. Imidlertid skyldte hun ham ikke penge. Da hun ikke betalte, forgreb han sig på hende.
Da sagen oprindelig blev ført ved byretten, udtalte specialanklager Margit Wegge, at det ofte er svært at føre bevis i sædelighedssager, fordi der sjældent er vidner.
- Det gælder så meget desto mere, når der er tale om skrøbelige ofre, som har haft svært ved at sætte sig til modværge og svært ved at fortælle om, hvad der er sket, sagde hun.
Den nu dømte blev anholdt af Nordsjællands Politi i september 2017 og har været varetægtsfængslet lige siden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker