En blot treårig dreng mistede tirsdag eftermiddag livet, mens han befandt sig på legepladsen i sin børnehave.
Ulykken fandt sted i daginstitutionen Bakkelygaard i Vemmelev sydvest for Slagelse. Det var en af institutionens ansatte, der opdagede drengen, hvis elefanthue hang fast i et legehus.
Redningsfolk var på stedet kort efter, men de kunne ikke redde drengen.
- Dette er en dybt tragisk ulykke. Jeg er meget ked af det, og jeg håber meget, at vi kan finde frem til årsagen, så sådan en ulykke aldrig sker igen, siger borgmester i Slagelse Lis Tribler (S) i en pressemeddelelse.
Politiet vil nu undersøge ulykken og forsøge at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Efter ulykken er forældre og personalet i institutionen blevet tilbudt krisehjælp fra en psykolog.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde