Treårig indlagt efter ulykke på legeplads i daginstitution
En dreng på tre år er kommet til skade i en daginstitution i Nyborg Kommune, der beskriver det som alvorligt.
En treårig dreng er onsdag blevet indlagt på hospitalet efter en ulykke på en legeplads i en daginstitution i Nyborg.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Politiet modtog anmeldelsen 13.39 og efterforsker i øjeblikket omstændighederne omkring ulykken.
Der er tale om en alvorlig ulykke, bekræfter direktør i Nyborg Kommune Marianne Stentebjerg over for TV2 Fyn.
- Vi har haft krisepsykologer til stede derude lige fra det blev konstateret til nu. De har talt med personale ved og omkring børnene og forældrene, siger hun til mediet.
Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) siger til TV2 Fyn, at han har aflyst et planlagt pressemøde om kommunens budgetforlig onsdag aften på grund af ulykken.
Sammen med de øvrige partier har borgmesteren vurderet, at fokus skal være på ulykken.
Marianne Stentebjerg fortæller desuden, at der tages hånd om personalet på daginstitutionen. Forældrene har desuden modtaget en besked fra kommunen om, at der torsdag vil være ekstra personale til stede.
De pårørende er underrettet, skriver politiet.
Mens politiet onsdag eftermiddag efterforsker hændelsen, vil det ikke kommentere yderligere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned