Tredje af fire hjemmerøvere i retten
Foto: Retsbygningen i Nykøbing.
Arkivfoto
Et nævningeting ved retten i Nykøbing tog mandag hul på sag mod 30-årig mand, der tiltales for hjemmerøveri i Nakskov.
For første gang blev den store Retssal A ved den nyindrettede retsbygning i Nykøbing F. taget i brug, da et nævningeting med otte nævninger blev sat mandag.
På anklagebænken sad en 30-årig mand, der blandt andet er tiltalt for hjemmerøveri i en lejlighed på Maribovej i Nakskov i november sidste år sammen med et sammenløb af en mor, en papfar og en søn.
Den 30-årige har dog også 18 øvrige sigtelser imod sig, idet politiet i efteråret sidste år havde fået et godt øje til manden, der altid var bevæbnet, når politiet anholdt ham, hvad enten det var baseballbat, oversavet jagtgevær, springkniv eller en riffel han var bevæbnet med.
Politiet bemærkede således også, at han forbavsende ofte var i besiddelse af store mængder hash. Han var anholdt med fem gram, med 193 gram med et gram og slutteligt med 335 gram i en lejlighed i Rødbyhavn, Dem tiltaler politiet ham for at ville videresælge, mens han selv mener, at det var til eget forbrug.
Han sad derfor allerede varetægtsfængslet, da politiet erfarede om hjemmerøveriet, som ikke straks blev anmeldt på grund af frygt og vidnetrusler.
Den 30-årige erkendte i retten at have været til stede den pågældende aften i Nakskov, men nægtede at have begået røveri.
Det var moderen og sønnen, der hævede pengene på det hævekort, de havde tvunget den forurettede til at udlevere.
Sagen forsætter i dag med vidneafhøring, procedure og sandsynligvis også endelig dom.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde