Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen
Arkivfoto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
Politiet stoppede torsdag aften en narkopåvirket bilist ved Nykøbing, og det fik konsekvenser.
En 31-årig mand må se sig om efter et andet transportmiddel i den kommende tid, efter at politiet torsdag aften beslaglade den bil, han kørte rundt i.
Manden blev standset ved 21.45-tiden på Nykøbing Falster Omfartsvej ved Nykøbing uden at have noget gyldigt kørekort. Og da det var tredje gang, han blev afsløret i at køre bil uden kørekort, blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og bilen blev beslaglagt.
Men det var ikke det eneste problem. Den 31-årige virkede nemlig noget påvirket, og da betjentene undersøgte bilen nærmere, fandt de også noget hash i bilen.
Manden blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde