Tredje mand er fængslet for skud mod 17-årig
I forsøget på at opklare et livsfarligt skyderi ved et pizzeria i Bagsværd har politiet anholdt en tredje mistænkt.
Manden, der er i 20'erne, er torsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Med henvisning til lukkede døre i grundlovsforhøret ønsker advokaturchef Peter Godsk dog ikke at gå i detaljer.
Men han oplyser, at den fængslede nægter sig skyldig i sigtelserne om drabsforsøg, brandstiftelse og overtrædelse af straffelovens paragraf om skydevåben.
Det var 18. marts om eftermiddagen på Triumfvej, at der blev skudt mod en 17-årig dreng, som stod foran spisestedet.
Et skud gik gennem ruden til pizzeriaet, mens tre skud ramte en holdende bil.
De blev affyret fra en sort Cirtoën C3, hvor vinduet ved bagsædet var rullet ned. Senere blev bilen fundet brændende i en cykeltunnel under Gladsaxe Møllevej.
Gerningsmændene blev hentet i en stor, sort Mercedes, har politiet tidligere fortalt.
I forvejen er to andre unge varetægtsfængslet i sagen, og alle tre skal være frihedsberøvet frem til 6. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde