Tredje mand fængsles for skud mod rockeres klubhus
Klubhus tilhørende Hells Angels i Randers blev i januar ramt af flere skud. Ingen blev ramt.
En fjerde mistænkt er blevet anholdt af politiet i sagen om et skyderi mod Hells Angels' klubhus i Randers.
Det oplyser Østjyllands Politi fredag.
En dommer i Randers afgjorde fredag eftermiddag, at den 39-årige mand varetægtsfængsles i fire uger.
Han nægter sig skyldig og kærer kendelsen, skriver politikredsen på det sociale medie X.
I forvejen sidder to andre mænd fængslet i sagen, ligesom endnu en person er sigtet.
Det var natten til torsdag 23. januar eller meget tidligt om morgenen, at der blev affyret flere skud mod klubhuset. Ingen mennesker kom noget til.
Torsdag gik en række af politiets hundeførere i øvrigt ud i et forsøg på at finde det våben, der blev brugt.
De finkæmmede et område langs Udbyhøjvej, og opgaven gik også ud på at tjekke terrænet nær Randers Fjord Golfklub.
Torsdag udtrykte politikommissær Mikael Larsen håb om gevinst ved eftersøgningen.
- Det er en voldsom sag, når man affyrer skydevåben i det offentlige rum, og det er en sag, vi gerne vil til bunds i, udtalte han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker