Tredje mand varetægtsfængslet for skudepisode i Brøndby Strand
En 31-årig mand er den tredje varetægtsfængslede efter skyderi i Brøndby Strand i slutningen af januar.
En 31-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for grov vold i forbindelse med en skudepisode i Brøndby Strand i slutningen af januar.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.
Ifølge politiet var manden involveret, da en 18-årig mand 29. januar blev ramt af skud i benet.
Skudepisoden fandt sted i nærheden af en kirke og et relativt tæt befærdet stisystem i Brøndby Strand.
Politiet fremstillede manden i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg. Men Retten i Glostrup valgte at varetægtsfængsle manden for grov vold.
Den 31-årige nægter sig skyldig i sagen.
I forvejen sidder to andre fængslet i sagen, og politiet efterlyste en fjerde mistænkt - en 25-årig mand - med navn og billede i starten af februar.
Han er fortsat efterlyst, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den efterlyste er Soufian Laajab. Har man oplysninger i sagen, opfordrer politiet til, at man kontakter dem.
Det fremgår ikke af sigtelsen mod den 31-årige, hvem politiet mener, har affyret skud mod den 18-årige mand.
Men politiet har tidligere oplyst, at det betragter sagen som et internt opgør i det kriminelle miljø.
Grundlovsforhøret er blevet afholdt for lukkede døre. Derfor er det ikke muligt at få oplyst, hvad den 31-årige mand har forklaret. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvilke beviser politiet mener at have mod ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned