Tricktyv i laksko i Netto

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Erfaren tricktyv stjal 1.700 kroner fra ekspedient i Netto.

Offentliggjort Sidst opdateret

En erfaren tricktyv indfandt sig torsdag klokken 13.17 ved kasseapparatet i Netto i Tømmergade i Nakskov og bad om at få lov til at veksle 30 100-krone sedler i større sedler.

Det lykkedes at forvirre ekspedienten ved flere gange at bytte hurtigt rundt på seddelbundter med det resultat, at der manglede 1.700 kroner i kassen, da transaktionen var slut. Der var tale om en 40-45 årig velklædt mand i mørkt tøj og laksko. Han var cirka 175 centimeter høj og sydlandsk af udseende.