Tricktyve forsynede sig i forretninger
Foto: Arkivfoto. Anders Knudsen
Arkivfoto. Anders Knudsen
To forretninger på Falster er blevet udsat for tricktyveri af udenlandske tyve.
Sportsforretningen Ny Form på Marielyst Strandvej blev tirsdag ved 16.30-tiden udsat for et større tricktyveri. Tre østeuropæisk udseende personer, der talte gebrokkent engelsk, indfandt sig i forretningen, og mens den ene afledte personalets opmærksomhed gik de to andre rundt og “forsynede sig”. Det lykkedes dem at stikke af med seks sorte dame-skijakker med pelskant på hætten. Jakkerne er af mærket Sankt Anton.
De tre gerningsmænd beskrives alle som 20-25 gamle. To af dem var 165-175 centimeter høje, slanke af bygning og med kort hår. De var iført mørke skindjakker med patchwork. Den tredje var cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning og med mørkebrunt hår. Han var iført en blå nylonjakke og talte lidt bedre engelsk end de to andre, oplyser politiet.
Tidligere på eftermiddagen var det i Boghandlen Bog & Idé i Jernbanegade der blev udsat for et tricktyveri. To sortklædte mænd, der ifølge politiets døgnrapport formentlig var rumænere, var inde at se sig om i forretningen.
På et tidspunkt lykkes det den ene at aflede personalets opmærksomhed under dække af at ville se nærmere på en taske. Imens lykkedes det den anden at forsvinde ind på kontoret, hvor han stjal et Canon-digitalkamera, en Samsung Galaxy-mobiltelefon og et mindre kontantbeløb. De to, hvoraf den ene kunne tale en smule italiensk, har ifølge politiets oplysninger også været rundt i andre forretninger i gågaden, dog uden at få noget med sig derfra.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde