Ældre mennesker skal i højere grad end tidligere passe godt på, hvem de lukker ind i hjemmet. Sandsynligheden for, at det er en tricktyv, er nemlig steget i løbet af 2010.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
1400 personer blev i 2010 udsat for tricktyveri i eget hjem. Det er 36 procent flere ofre, end der var i 2009. De fleste ofre, knap 800, er kvinder over 80 år.
Tricktyve slår til mod folk i deres hjem. De narrer sig indenfor, for eksempel ved at bede om at låne telefonen eller få et glas vand.
Når tyven først er kommet ind i hjemmet, forsyner han sig med forhåndenværende værdigenstande og stikker så af.
Ofrene er stort set altid ældre mennesker. I ni ud af ti tricktyverier er offeret over 70 år gammel, men det er altså langt mere risikabelt at være kvinde, end det er at være mand.
Også når det gælder personfarlig kriminalitet over en bred kam, er kvinder mere udsatte end mænd, viser de nye tal.
Over halvdelen af ofrene, 58 procent for at være helt nøjagtig, for den type forbrydelser er kvinder.
Betegnelsen personfarlig kriminalitet dækker over vold, drab, sædelighedsforbrydelser og røveri samt taske- lomme og tricktyveri, og det er især den unge del af befolkningen, der er udsat.
En fjerdedel af ofrene for personfarlig kriminalitet er mellem 20 og 29 år, mens en sjettedel af ofrene er mellem 10 og 19 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde