Det lykkedes torsdag en snarrådig mand at sørge for, at tre kvinder, der netop havde begået et tricktyveri på Vesterbro i København, blev anholdt.
- Han bemærker fire kvinder, der ringer på dørtelefonerne til en opgang på Enghave Plads. Han skynder sig at få fat i en kollega, og de konfronterer de fire kvinder, da de kommer ud fra opgangen, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Erik Gøtje Larsen.
Kvinderne skubber den forreste af mændene væk, men det lykkedes ham at holde fast i den ene.
- Den anden forsøger at holde de tre sidste tilbage. De overfalder ham og sparker ham blandt andet i skridtet, men alligevel får han holdt to af dem tilbage, til vi når frem, siger vagtlederen.
Det viste sig, at de fire kvinder havde været inde i lejligheden hos et ældre ægtepar.
De tre kvinder på 33, 49 og 56 år er særdeles godt kendt af politiet og vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør.
- Det er endnu ikke afgjort, om de skal sigtes for tricktyveri eller røveri, fordi de overfaldt de to mænd, forklarer Erik Gøtje Larsen, der roser de to mænd for deres indsats.
- De vil blive indstillet til en dusør for det, de har gjort, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker