Tricktyveri mod 88-årig
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tirsdag blev endnu en ældre dame udsat for tricktyveri.
En 88-årig kvinde, der bor i en lejlighed i Sjællandsgade i Nykøbing, var tirsdag udsat for et tricktyveri. Klokken cirka 16 ringede en ung kvinde på og blev lukket ind.
Hun sagde, at hun boede ovenpå, og hun havde problemer med sit eget køleskab. I den 88-åriges køkken begyndte hun at rode i dennes køleskab, men gik derefter sin vej.
Dagen efter onsdag, skulle den 88-årige i byen, og hun opdagede, at hun manglede et halssmykke.
Den unge kvinde beskrives som cirka 22 år, 160 centimeter høj og buttet. Hun havde kort glat mørkeblond hår og var iført en tynd striktrøje og hvide piratbukser.
Desuden havde hun sin venstre hånd bundet ind i hvid gips. Kvinden talte dansk uden accent.
Samme dag blev to kvinder på 96 og 92 år i henholdsvis Nørre Alslev og Nykøbing også udsat for tricktyveri.
I Nørre Alslev var det med nogenlunde samme metode, da en kvinde foregav at være overboen, der gerne ville se på lejlighedens komfur og ved sammen lejlighed stjal smykker og kontanter. I Nykøbing var det en mand og en kvinde, der pludselig stod i den 92 åriges lejlighed og forsvandt lige så hurtigt igen med nogle guldsmykker.
Det vides ikke, om de tre tricktyverier har noget med hinanden at gøre.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde