Tålmod belønnes. Så onsdag fik politiet i København fængslet tre mænd, som sættes i forbindelse med fundet af to AK47-rifler og en maskinpistol i en garage i Brønshøj.
Anholdelserne og fængslingerne kom efter måneders efterforskning.
- Vi fandt våbnene i november og har siden sporet os ind på de tre personer, der blev anholdt i går. Den ene har relation til Bandidos, og vi er ved at klarlægge de andres relationer, siger lederen af politiets særlige bandeenhed, Henrik Svindt.
De tre mænd på henholdsvis 26, 30 og 31 år - hvoraf de to er brødre - nægter kendskab til våbnene, men ifølge politiet kan de knyttes til den lejede garage, hvor våbnene blev fundet.
Ved anholdelsen af trekløveret ransage politiet syv adresser i København og omegn og fandt i den forbindelse også 250 styk skarp ammunition. Derudover kom betjentene hjem med både hash og hårde stoffer samt en mindre mængde ulovlige steroider.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet