Troede der var ild i hus - virkeligheden var en anden
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Brandvæsnet rykkede tidligt fredag morgen ud til en melding om en brand i et hus på Midtlolland. Virkeligheden viste sig dog at være en lidt anden.
Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen i Maribo og Stokkemarke blev kort før klokken 05.30 kaldt ud til en melding om brand i et hus lidt udenfor Østofte på Midtlolland.
Anmelderen havde på afstand set røg fra det, vedkommende troede var et hus. Da brandvæsnet ankom, viste det sig dog, at det ikke var huset, røgen kom fra, men derimod et ulmende bål ved huset.
- Der var et næsten udbrændt bål i haven, og det gav lidt røg, men ude fra vejen lidt derfra var det svært at se, om det var huset, der var ild i eller et bål, forklarer indsatsleder Patrick Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Det vides ikke, hvor længe bålet har ulmet, men brandfolkene fik hurtigt slukket det, inden de kørte hjem igen. Det er ikke tilladt at tænde bål i mørket - blandt andet fordi det kan give anledning til udrykninger som den fredag morgen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub