Troede han var blevet overfaldet med kniv

Et drikkelag i Blæsenborgparken i Maribo fredag aften gav flere problemer for politiet i løbet af døgnet. 

Først klokken 1.25 natten til lørdag, hvor en patrulje var tilkaldt på grund af ballade, og en 32-årig mand fik en bøde for ikke at følge politiets anvisninger om at forlade stedet. 
Han blev løsladt ved sit hjem lidt senere.

Næste eftermiddag klokken 14 ringede en 44-årig mand fra samme adresse til 112 fordi han mente, at han havde været overfaldet med en kniv i nattens løb. 

En ambulance blev tilkaldt, men manden fejlede ikke noget. 
I beruselse havde han husket forkert, og var muligvis faldet.

Et drikkelag i Maribo gav politiet lidt at se til i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret