Truede familie med rocker-tæsk

En 34-årig mand fra Sydfalster risikerer flere års fængsel, når han onsdag formiddag står tiltalt for afpresning og trusler mod en anden mand og dennes familie.

Ifølge anklageskriftet truede den 34-årige adskillige gange i perioden fra april til juli i år sit offer med, at han og hans nærmeste familie ville få tæsk af nogle rockere, hvis offeret ikke betalte penge eller købte køretøjer og redskaber til de pågældende rocker-relaterede personer.

Truslerne virkede tilsyneladende, for ifølge anklageskriftet udleverede offeret køretøjer, redskaber og kontanter til en samlet værdi af cirka 250.000 kroner.

Samtidig måtte han finde sig i også at blive truet med tæsk af de samme rocker-typer, hvis han meldte truslerne til politiet. Sagen endte alligevel hos politiet, og derfor sidder den 34-årige onsdag på anklagebænken i Retten i Nykøbing.

Han er også tiltalt for at have opbevaret flere skarpladte skydevåben på sin privatadresse.
Ifølge anklageskriftet fandt politiet en Smith & Wesson kaliber 38-revolver ladt med seks partroner, en ikke-ladt kaliber 22-pistol af mærket Walther GSP, samt en ladt kaliber 22-pistol af mærket Ruger Mark II.

Der er tale om en tilståelsessag.

En 34-årig mand frsa Sydfalster skal onsdag i retten, sigtet for afpresning og trusler mod en mand og hans familie.

Offentliggjort Sidst opdateret