Truede med kniv i Nakskov

18-årig blev sigtet, men ikke anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 18-årig mand er blevet sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven efter en episode, der i morges fandt sted i Perlestikkergade i Nakskov.

Politiet fik klokken 06.20 en anmeldelse fra en 19-årig mand. Han fortalte, at en 18-årig, som han kendte, havde forfulgt ham med en kniv på gaden. Den 19-årige blev dog ikke stukket.

Lidt senere fandt politiet den 18-årige med en kniv på en adresse i byen.

Den 18-årige blev ikke anholdt, men sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven.