Truede med kniv og løb fra uheld
Påkørte en anden billist frontalt, og truede derefter bilisten med en kniv, før han stak af
Fredag aften klokken 23.16 blev politiet kaldt til Lindsgade i Rødbyhavn.
Her var der sket et trafikuheld, hvor en BMW var kørt frontalt ind i en modkørende bil.
Uhelds-bilisten forsøgte derefter at komme væk ved at bakke, men påkørte i den forbindelse to parkerede biler og et hus. Bilisten i den modkørende bil, en 26-årig mand fra lokalområdet, var kommet ud af bilen og sammen med andre på stedet forsøgte han at tilbageholde uhelds-bilisten.
Men han havde ikke tænkt sig at vente pænt på politiet, så han trak en cirka fem centimeter lang kniv og truede den anden bilist, der derpå betænkte sig og lod ham løbe.
En hundepatrulje kom til stedet og fulgte mandens spor til Syltholmsparken, ad marker og stier videre til Havnegade, hvor sporet blev koldt. Politifolkene har dog bilens registreringsnummer og en hel del DNA-spor fra bilen, så politiets vagthavende var lørdag morgen meget fortrøstningsfuld. Han regner med, at den unge bilist skal vente besøg af politiet en af dagene.
Manden, der løb fra uheldet beskrives som: 22 år, skaldet eller meget korthåret, iført en hvid kasket, rød addidastrøje og jeans. Han løb i retning mod Torvegade.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker