Truede med pistol i kiosk
Søpark Kiosken i Maribo blev fredag aften udsat for røveri. Foto: Google Street View
Google Street View
Politiet søger vidner, efter en person begik væbnet røveri mod en kiosk.
Der indløb fredag aften kort før klokken 22 en anmeldelse om et røveri i Søpark Kiosken i Vestergade i Maribo.
Det var sket ved, at to unge mænd ankom på knallert. Den ene blev udenfor på knallerten, mens den anden gik ind i kiosken og med pistol truede sig til et kontant beløb. Bagefter forlod de to unge mænd gerningsstedet på knallerten i vestlig retning ad Vestergade, oplyser politiet.
Signalementet, på den af de to som var inde i kiosken, lyder: ikke ikke-etnisk dansker af udseende, talte dansk, sort hættetrøje, sort mundbind, sorte joggingbukser med Nike-logo på venstre lår og sorte handsker med hvid skrift.
Politiet vil gerne have hjælp, hvis man skulle have set nogen på knallert i området i tiden op til røveriet, som matcher signalementet. Har man det, opfordres man til at ringe 114.
Ifølge et opslag fra Søpark kiosken på Facebook lyder det, at der ingen personskade skete ved røveriet.
... men psyken lider altid et knæk... jeg beder om hjælp til at holde øjne og øre åbne., står der i opslaget.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub