Truede politibetjente

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Nægtede at skrue ned for lydstyrke og truede betjente, som ville fjerne musikanlæg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag aften var politiet i en lejlighed i Kreibergsgade i Nykøbing, hvor der blev spillet høj musik.

Den 46-årige mandlige beboer dæmpede i første omgang musikken. Men omkring midnat var den gal igen.

Da den 46-årige ikke ville skrue ned, var der den mulighed tilbage at tage hans musikanlæg med til politistationen for at få ro i ejendommen.

Men den ide, var den 46-årige ikke med på, så han truede betjentene med en 40 cm lang stav, oplyser politiet..

Han blev anholdt kort efter midnat og sigtet for vold mod politiet, og i stedet for musikanlægget var det ejeren, der blev taget med til politistationen i Næstved for en nærmere afhøring.