Truende mand blev anholdt fire minutter efter anmeldelse
Politiet fandt hurtigt frem til en truende mand i Tønder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt torsdag aften en mand, der havde været truende med en luftpistol.
Syd- og Sønderjyllands Politi skulle torsdag aften ikke bruge ret lang tid på at finde en 65-årig mand, der havde truet en gruppe unge mennesker i Tønder.
Kun fire minutter, efter at politiet havde fået anmeldelsen klokken 22.33, blev manden således anholdt.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Anmeldelsen gik på, at manden havde truet de unge mennesker med en pistollignende genstand i Richtensgade i Tønder efter en uoverensstemmelse mellem parterne.
- Politiet var efterfølgende massivt til stede i området. Det lykkedes blot fire minutter efter anmeldelsen at anholde den 65-årige mand, der var i besiddelse af en luftpistol, skriver politiet.
Manden er blevet sigtet for trusler på livet og for overtrædelse af våbenloven.
- Der har ikke været juridisk grundlag for at fremstille den 65-årige mand i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Han bliver derfor løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet i sagen, skriver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde