Det var langt fra billigt at true en lærer på Nakskov Uddannelsescenter og hans familie og krænke en anden elev. Da der i går i en domsmandssag ved Retten i Nykøbing F. blev afsagt dom blev den nu 18-årige Fayes Ghanoum idømt et års ubetinget fængsel. Han blev dømt for at være hovedmanden i både overgrebet mod en anden elev og truslerne mod læreren.
Hans medgerningsmand, den 22-årige Kenneth Dimitri Månsson blev idømt fire måneders fængsel for sin medvirken i disse to forhold. Dommen omfattede også et tredje forhold om ulovligt tvang på Axeltorvet.
Når Ghanoums dom var af så meget længere varighed, hang det sammen med at det var en fællesstraf med en tidligere dom for røveri. Han havde en reststraf fra dette forhold på syv måneders fængsel, som dengang blev gjort betinget.
Ved retsmødet i går vidnede den lærer, som truslerne var gået ud over. I retsmødet mødte den elev, der var blevet chikaneret med gentagne spørgsmål om, hvorvidt han var bøsse og om han ville have “perkerpik”.
Han forklarede, at flere elever havde stået omkring ham og at hovedmanden havde taget halsgreb på ham. Episoden førte til, at uddannelseslederen besluttede at bortvise de to elever.
Da de mødte i skole igen to dage efter blev de kaldt til kontoret, hvor de fik beskeden om bortvisningen.
Her fra gik de lige hen til den lærer, der blev truet, fordi de mente, at hans indberetning var baggrunden for bortvisningen. Han blev truet verbalt, og skolen anmeldte truslerne til politiet efter at der samme aften blev skudt med et haglgevær mod samme lærers bopæl på Svingelsvej.
Dette var de to sigtet for, men de blev aldrig tiltalt på grund af bevisets stilling.
De tog begge betænkningstid med hensyn til anke af dommen.
Mens der var længere ubetingede straffe til U-center voldsmændene slap en 18-årige medløbet med betinget straf for vold på Axeltovet. En 18-årig ung mand, der var tiltalt forulovlig tvang sammen med de voldsdømte, slap med en betinget dom på 60 dages fængsel for ulovlig tvang og vold.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde