Trusler mod Vejlegården: Amin Skov fik patron med posten
Restaurant Vejlegården, som natten til fredag blev ramt af en brand, blev pludselig landskendt i løbet af sommeren, da Fagforbundet 3F og restauratør Amin Skov røg i totterne på hinanden.
Arbejdskonflikten, der handler om overenskomster, har dog også udviklet sig til krimisager for ordensmagten.
* I et trusselsbrev, som først blev sendt til 3F i Vejle og siden til Poul Erik Skov Christensens privatadresse, truede en anonym afsender med brandbomber og stenkast, hvis konflikten mellem Restaurant Vejlegården og 3F fortsatte.
* Receptionister hos 3F i Vejle har også modtaget trusler, når de tager telefonen.
* Amin Skov har også modtaget en patron med posten. I patronbrevet kalder afsenderen restauratøren for "en skide abekat", der "skal dø og brænde op i helvede din satans yngel". Afsenderen holdt dog på formerne til sidst og afsluttede med et "med venlig hilsen HD".
* Politiet betragter sagen som trusler på livet.
* Sydøstjyllands Politi har samarbejdet med politiet i Nordsjælland - hvor 3F's formand bor - og med politiet i København - hvor 3F's hovedkvarter ligger, som har været udsat for et hackerangreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde