Kortere lunte, aggressiv adfærd og lunefulde ballademagere.
På mange af landets tankstationer bliver personalet i stigende omfang konfronteret med "kritiske" hændelser og episoder, der vidner om en generel forråelse, lyder opråbet fra flere steder i branchen.
Det skriver Berlingske.
Helt konkret udsættes personalet eksempelvis for at blive spyttet i hovedet, få kastet varer efter sig eller blive truet med vold.
Derudover beskrives flabede tyverier, hvor brændstoftyve sender en fuckfinger til overvågningskameraerne, inden de speeder op og kører væk.
Den administrative direktør i Statoil, Pia Bach Henriksen, beskriver problemerne i en kommentar i dagens Berlingske.
Direktør for Helse, Miljø og Sikkerhed, Søren Bjelka, uddyber, at en søgning på "vold" og "trusler" i Statoils indrapporteringssystem resulterer i cirka 70 rapporter på ét år, herunder mange, der dækker over adskillige episoder.
- Vi oplever i stigende grad trusler, trusler om vold og faktisk vold på stationerne. Der skal meget lidt til, før situationen eskalerer. Og vi må tage ekstra foranstaltninger, siger han til Berlingske.
Direktøren forklarer, at det betyder, at der i en periode bliver sat flere mennesker på arbejde ved lukketid.
Statoil har desuden for nylig valgt at lukke en tankstation i Hundige, hvor de voksende problemer gjorde det umuligt at få personale til at arbejde der, forklarer Søren Bjelka.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde