Trusler udløser massiv og langvarig politiaktion
En anholdelsesaktion i Silkeborg trækker ud, og beboere i to opgange på Lupinvej må forberede sig på, at de ikke kan overnatte hjemme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet forbereder sig på, at en aktion kan vare hele natten. Leder efter overnatningsmulighed for beboere.
Politiet forbereder sig nu på, at en anholdelsesaktion i Silkeborg kan vare hele natten.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Klokken 13.42 onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse, der gjorde, at man valgte at sende en talstærk styrke til Lupinvej.
En person blev anmeldt for trusler, skrev politiet tidligere onsdag på Twitter, uden at fortælle hvad truslerne nærmere gik ud på.
Men den voldsomme politiaktion betød, at beboerne i 15 opgange i tre ejendomme på Lupinvej ikke kunne komme hjem.
Ved 20.30-tiden skriver politiet på Twitter, at de fleste af beboerne på Lupinvej kan komme hjem. Men det sker under politieskorte.
- De pågældende vil blive eskorteret til deres boliger af vores betjente på stedet, lyder det fra politiet.
Beboerne i to opgange må dog væbne sig med tålmodighed. Onsdag aften arbejder politiet på at finde alternative overnatningsmuligheder til dem.
I mellemtiden er beboerhuset på Kejlstrupvej 51 åbent for de beboere, der er berørte af politiaktionen.
Tidligere onsdag bad politiet om forståelse for, at aktionen trækker ud.
- Vi arbejder på, at anholdelsen kan foregå så sikkert som muligt for både den pågældende person og for os selv, lød det på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde