Trussel lukker kortvarigt Kolding Storcenter
Kolding Storcenter, søndag eftermiddag. Foto: Anders Brohus/POLFOTO
Anders Brohus/POLFOTO
Politiet arbejder på, at finde frem til den person, som søndag ringede en trussel ind mod Kolding Storcenter.
Kolding Storcenter blev søndag eftermiddag kortvarigt tømt for kunder og personale, efter at en person over telefonen var kommet med en trussel mod centret.
Alle personer, der befandt sig i centret, da truslen kom, blev over højttalerne bedt om at forlade butikkerne.
- Politiet er ved at gennemgå det, skrev Sydøstjyllands Politi på Twitter.
- Vi arbejder på stedet og efterforsker for at finde den, der ringede, skrev politiet videre.
Omkring 20 minutter senere kunne politiet dog meddele, at hundene har gennemgået centret uden at finde noget.
- Lad lige personalet komme ind først, tak, skriver politiet.
Vagtchefen i Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at komme med yderligere oplysninger. Det er således ikke muligt at få oplyst, hvad truslen gik ud på.
Fredag eftermiddag betød en bombetrussel mod Odense Banegård Center, at togtrafikken mellem landsdelene blev lammet i omkring fire timer.
På sms truede en person med, at en bombe ville sprænge på banegården klokken 15.30, hvis statsministeren ikke gik af.
Politiet afspærrede Odense Banegård Center, og først ved 19-tiden kunne togene køre igen. Omkring 30.000 mennesker blev berørt af bombetruslen på en af årets allerstørste rejsedage.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub