Tungt bevæbnet studerende får straksdom i Glostrup
Mand fra Rødovre udviste "mistænkelig adfærd" i Hvidovre. Han havde både pistol og ammunition.
En 32-årig studerende er torsdag ved Retten i Glostrup blevet idømt en straksdom på tre et halvt års fængsel for besiddelse af en skarpladt pistol på uddannelsescenteret TEC i Hvidovre.
Manden blev anholdt på skolen onsdag, men blot et døgn efter er hans foreløbige skæbne altså afgjort.
Den hurtige eksekvering skyldes, at manden valgte at tilstå det hele.
I forbindelse med anholdelsen oplyste han således, at han ud over pistolen havde en militærriffel på sin bopæl. Også den blev den 32-årige dømt for.
- Jeg er godt tilfreds med, at retten har sendt et hurtigt og markant signal i denne sag. At tage en skarpladt pistol med på et uddannelsessted er en alvorlig forbrydelse, som skaber stor utryghed, siger anklager Teuta Memeti i en skriftlig kommentar.
Politiet kom på sporet af sagen, da den studerende ifølge vidner "udviste mistænkelig adfærd", da han tilsyneladende var i besiddelse af en pistol.
Flere patruljer fra Københavns Vestegns Politi blev herefter sendt til stedet, hvor manden blev anholdt uden dramatik.
- Indtil videre tyder intet på, at han ville anvende våbnet på stedet, udtalte vicepolitiinspektør Charlotte Skovby umiddelbart efter anholdelsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde