Tungt lastet af drikkevarer

de billige øl og sodavand endte med at blive noget dyrere. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

En tur til Tyskland efter billige øl og sodavand endte med at bliver dyr.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre varebil rullede torsdag formiddag af færgen i Rødbyhavn.

Den stod godt på hjulene og så ud til at være godt læsset. En kontrolvejning afslørede da også, at der var rigeligt med øl og vand i bilen, oplyser Sydsjælland og Loland-Falsters Politi.

Den vejede 540 kg mere end den tilladte totalvægt på 3.300 kilo. Det svarer til et overlæs på 16 procent.

Føreren af bilen – en 31-årig mand fra Møn – blev vejledt om at læsse varer af bilen, så den kom ned på den tilladte totalvægt, og han blev sigtet for at køre med overlæs.

Bøden for overlæs i bil eller på trailer er 75 kroner pr procent overlæs.
Kilde: FDM