Turistchef om Svinkløv: Ikon for dansk turisme er væk
Det historiske Svinkløv badehotel er i nat brændt ned til grunden. Dermed har dansk turisme mistet et ikon, siger direktøren for VisitNordjylland. Foto: Polfoto/Schã?tze Renã?
Polfoto/Schã?tze Renã?
Branden på Svinkløv Badehotel har ødelagt et uerstatteligt ikon, siger direktør for VisitNordjylland.
Det er trist for både Nordjylland og Danmark, at det traditionsrige Svinkløv Badehotel er brændt ned til grunden natten til mandag.
Hotellet har haft stor betydning for både lokale og turister, lyder det fra Lars Enevold Pedersen, direktør i VisitNordjylland.
- Det er meget trist for hele Nordjylland. Svinkløv Badehotel er et ikon for dansk turisme og står for nogle værdier, som vi mister. Det er faktisk uerstatteligt, siger han.
En voldsom brand har natten til mandag hærget det historiske hotel ved Fjerritslev i Nordjylland. Et anneks står stadig, men hele hotellet er brændt ned.
Turistorganisationens direktør bor selv 10-15 kilometer fra hotellet og er selv en af de stolte lokale.
- Jeg har set billederne, og man bliver helt ked af det. Jeg bor ikke langt derfra, og det er et sted, si viser frem med stor stolthed som nordjyder og lokale, når vi har gæster, siger Lars Enevold Pedersen.
Yderligere har Svinkløv Badehotel været med til at bære nordjysk turisme, når for eksempel journalister eller folk fra udlandet er kommet til området, forklarer han.
Svinkløv Badehotel, der også er Danmarks største træbygning, har siden 2015 været drevet af parret Louise og Kenneth Toft-Hansen.
Ifølge politiet er branden formentlig opstået i køkkenet i kælderen.
Omkring 70 gæster var indlogeret på hotellet, da banden brød ud. De blev alle evakueret.
Lars Enevold Pedersen håber, at det er muligt at bygge hotellet op igen.
- Det er op til ejerkredsen at vurdere, hvad der kan lade sig gøre, men jeg håber da, at man kan bygge det op. Det synes jeg da, at man bør undersøge, siger han.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker